Salgs- og handelsbetingelser

Velkommen til Lucky Joe
Nedenfor finder du vores salgs- og handelsbetingelser. Disse gælder for køb af ydelser og produkter hos os – både online og fysisk i vores barlounge.

Betaling

Du kan betale med MobilePay, kontanter og betalingskort (Visa, Mastercard m.fl.) i vores bar. Ved online booking kan der betales med MobilePay eller betalingskort.
Ved online betaling trækkes beløbet først, når bookingen er bekræftet. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms, medmindre andet er oplyst.

Fortrydelsesret ved booking

Ved køb af ydelser, som fx reservation af pool- eller dartbaner, gør vi opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke er fortrydelsesret jf. Forbrugeraftaleloven §18 stk. 2, nr. 12, da der er tale om en tjenesteydelse med en specifik dato og tidspunkt.

Dog tilbyder vi, som en ekstra service, mulighed for gratis aflysning eller ændring af booking op til 24 timer før aftalens starttidspunkt. Ved aflysning senere end 24 timer før, opkræves det fulde beløb.

Returnering af fysiske varer

Ved køb af fysiske produkter (mad, drikke mv.) i baren er der ingen returret, medmindre varen er defekt eller ikke lever op til aftalen. Hvis der er tale om fejl på varen, bedes du kontakte personalet med det samme, så vi kan finde en løsning.

Klagehåndtering

Vi går op i, at alle vores gæster får en god oplevelse. Skulle du have en klage, er du meget velkommen til os.

Er du forbruger og ikke tilfreds med vores håndtering af din klage, kan du kontakte:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
via klageportalen: www.naevneneshus.dk

Personoplysninger
Ved online booking eller kontakt med os oplyser du typisk navn, telefonnummer og e-mail. Disse oplysninger bruges kun til at gennemføre bookingen og vil ikke blive delt med tredjepart.
Du kan til enhver tid kontakte os for at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig.

Aldersgrænser og ansvar
Servering af alkohol følger dansk lovgivning. Vi forbeholder os retten til at afvise udskænkning til personer under 18 år eller personer, der er tydeligt påvirkede.
Al aktivitet i vores lounge foregår på eget ansvar. Vi opfordrer til ansvarlig brug af faciliteterne.

Aflysning fra vores side
I sjældne tilfælde kan vi blive nødt til at aflyse en booking pga. uforudsete omstændigheder, fx sygdom, tekniske fejl eller lignende. I så fald vil du få besked hurtigst muligt og få mulighed for at ombooke eller få refunderet det fulde beløb.

Bekræftelse af booking
Når du har gennemført din booking hos Lucky Joe, vil du modtage en bekræftelse pr. e-mail. Bekræftelsen sendes til den e-mailadresse, du har oplyst ved booking. Det er kundens ansvar at sikre, at den oplyste e-mailadresse er korrekt, og at bekræftelsen modtages. Har du ikke modtaget en bekræftelse inden for rimelig tid, bedes du kontakte os hurtigst muligt.

Spil om penge og ulovlige aktiviteter
Lucky Joe tillader ikke spil om penge eller nogen form for hasardspil i forbindelse med vores arrangementer, aktiviteter eller ydelser. Alle forsøg på at arrangere eller deltage i ulovligt spil vil blive afvist, og personer involveret kan blive bortvist uden refundering. Overtrædelser af lovgivningen, herunder lov om spil, vil blive politianmeldt uden yderligere varsel. Vi forbeholder os retten til at afbryde arrangementet, hvis sådanne forhold opdages.

Øvrige oplysninger

Virksomhedsnavn: Lucky Joe
CVR-nr.: 45451542
Adresse: Enghaven 12, 7500 Holstebro
E-mail: mail@luckyjoe.dk
Telefon: 41 11 11 13